Nu er det mange år siden, at de store naturkræfter rasede, og i tiden efter isens hærgen, har Moder Natur forsøgt at mildne på "naturødelæggelsen". Ikke alene havde vi fået Vejrhøj i 121 meters højde, men der var også skabt en dyb fjord neden for.

Den inderste del af Lammefjorden var over 20 meter dyb. Det kunne Moder Natur ikke acceptere, så hun sørgede for, at den inderste del af fjorden blev fyldt op med det, der kaldes dyndjord, og ikke findes bedre til gulerødder.

Dyndjorden består af en blanding af den råddenskab, som opstår ved iltsvind, og jord fra bakkerne omkring fjorden.

Udtørringen

Da Danmark tabte krigen i 1864, og talemåden "hvad ud af tabes, skal indad vindes" opstod var vanddybden i den vestlige ende af Lammefjorden reduceret til under 4 meter, og fjorden har formodentlig ofte lugtet lige så grimt, som Mariager Fjord i september 1997, da iltsvind ikke er af ny dato.

Da man allerede i midten af 1800 tallet var klar over dyndjordens utrolige frugtbarhed, opstod tanken om at udtørre den inderste (vestlige) del.

Primus motor var Lensbaron Zytphen Adeler Dragsholm Slot. Uden ham er det tvivlsomt, om projektet var blevet udført, til glæde for utroligt mange mennesker.

Da tankerne tog form, blev man klar over, at dæmningen skulle ligge mellem Audebo og Gundestrup, der hvor den ligger i dag.

Arbejdet blev påbegyndt den 3. april, Lammefjordens fødselsdag, i 1873.

Den 21. september 1874 blev Audebodæmningen lukket med sænkekasser, og 2 dage senere nåede jorddæmningrne fra Audebo og Gundestrup sammen. Den 18. januar 1875 påbegyndtes udpumpningen. Derefter kunne man begynde at grave landkanalerne hele vejen rundt i strandkanten.

Der gik mange år inden projektet var færdigt. Der var ikke kun tekniske problemer men også økonomiske. Den gang kendte man åbenbart også til underbudgettering, da det første økonomiske overslag var for dyrt. Så lavede man et nyt, som kun var halvt så dyrt, og da pengekassen var tom, var projektet halv færdigt.

Udtørringen, som vi kender den i dag, blev først fuldført i 1939, hvor pumpestationen fik sit nuværende udseende.

Den udtørrede del af Lammefjorden er på over 10.000 tdr. land eller ca. 57,5 km2.

Audebodæmningen

Audebodæmningen, eller bare Dæmningen, er forudsætningen for udtørringen af Lammefjorden.

Dæmningen er i alt 2.260 meter lang. Og mellem sluserne ved henholdsvis Gundestrup og Audebo skal den være ca. 3,5 meter høj og 3 meter bred i toppen.

Den holder målene, også i virkeligheden. Der er heller ikke problemer med vedligeholdelsen.

Langs dæmningen ligger hovedvejen rute 21 fra København til Randers, som er en af landets farligste vejstrækninger, men Vejdirektoratet har lovet, at den ny motor(trafik)vej mellem Holbæk Motorvejen og Kirkeåsvejen nord for Vig åbner i efteråret 2013.

Audebo Pumpestation

Audebo Pumpestation er hjertet på Lammefjorden. Uden den ville fjorden langsomt blive fyldt med vand igen.

Pumpestationen blev bygget i 1874, den rummede i sin tid 5 dampmaskiner på hver 90 HK, som hver drev 2 vandsnegle. I kedelrummet var der 6 kedler, så der altid var en i reserve. De var beregnet til at sænke vandspejlet 15 fod (4,5 m). Årstal og hvem der har taget billedet af pumpehallen er ukendt, men navnet på den formodentlige pumpemester var Peter Andreas Rosenkrands Olsen, som var maskinmester og anlægsforvalter fra 6 sep 1877 til 1 jan 1906.

1905 blev det besluttet at opføre 2 vindmøller, og en meget større året efter. Det var ikke den helt store succes, så både vindmøller og de store skorstene er væk i dag, men pumpehallen står stadig solidt forankret på sit fundament

I 1926 besluttede styrelsen at gå over til elektrisk drevne pumper. Danmarks største centrifugalpumpe blev indkøbt i Holland. Den fungerer stadig med sin 260 HK synkronmotor.

Under det voldsomme tøbrud i januar 2011 pumpede Hollænderen ca. 465.000 m³ ud på 72 timer i et stræk. Godt gået af en 85 årig!

I 1939 blev vandstanden sænket til det nuværende niveau, -7,5 m. ”Hollænderen” fra 1926 blev bygget om og der blev købt 2 nye pumper. Takket professionel røgt og pleje fungerede de upåklageligt til foråret 2004, hvor de 2 fra 1939 blev erstattet med 2 nye. I den meget våde vinter 2001-02 var Lammefjorden et af de tørreste steder i Danmark. Pumperne kørte stort set i døgndrift og pumpede op til 400.000 m³ vand ud i døgnet. I januar og februar blev der i alt udpumpet 8,9 mill. m³.

I foråret 2004 blev der installeret 2 nye pumper, forsynet med al mulig moderne elektronisk styring, så udpumpningen er sikret mange år ud i fremtiden.

Udpumpnings-rekord i 2007

Som forventet satte 2007 ny rekord i årlig udpumpning siden 1960. Årsnedbøren var 61,7 mm større en det hidtidige rekordår 1980, og der blev i 2007 udpumpet i alt 30.761.306 m³, som er ca. 3,8 mill. m³ mere end i 1980. 2007 satte også rekord i hvor stor en del af nedbøren der blev udpumpet, det blev til hele 72,0 %. Den gnnemsnitlige udpumpning er 49,4 % af regnen over Lammefjorden. I 1996 var det kun nøvendigt at udpumpe 26,8 % af nedbøren, lidt mindre end i tørkeåret 1976, selv om faldet ca. 80 mm mere regn i 1996 end i 76 over Lammefjorden.

Nedbørsrekord i 2010

Siden min statistik startede 1960, blev 2010 det år, hvor det regnene mest i Audebo. Der blev målt 783 mm ved pumpesationen, i gennemsnit fra 1960 har nedbøren været 582,5 mm om året.

Den årlige udpumpning nærmer sig 17 mill. m³ i gennemsnit. Det er stadig tørkeåret 1976, der har alle de små rekorder, mindst nedbør 352,6 mm, mindst udpumpning 5.888.016 m³ og det laveste el forbrug 181.864 kwh. 1980 har stadig rekorden i el forbrug, 881.865 kwh, hvor vi i 2007 kunne nøjes med 865.010. Det kunne tyde på, at de nye pumper er noget mere nøjsomme end de gamle.

Til at lede overskudsvandet væk fra fjordbunden, er der gravet omkring 40 km grøfter, som fører vandet til Pumpestationen.

Pumpehallen fra 1873 ligger stadig med lige tagryk på de gamle fundamenter, selv om den trænger til en kærlig hånd og mange millioner kr. til vedligehold. Billedet er taget 4/1 2007.

Landkanalerne

Før udtørringen løb der vand ud i den nu tørlagte Lammefjord fra et område på187 km2 eller 34000 tdr. land. For at alt det vand ikke også skulle pumpes ud ved Audebo, blev der gravet en kanal på i alt 40 km rundt om Lammefjorden langs den gamle kystlinie. Derfor skal vi kun pumpe overskudsvandet fra Lammefjordens 57,5 km2 ud.

Kanalen blev gravet lidt ude i fjorden, så de gamle strandenge er bevaret. De er ferske i dag, og er meget værdifulde for naturen, da de er en grøn korridor langt ind i bondelandet, til gavn for vilde dyr og planter.

Desværre kan køernes vandring mod vest betyde, at engenes flora vil blive fattigere, da artsrigdommen skyldes at de i over 100 år er blevet afgræsset af det kræsne kvæg. Da heste og får er minder kræsne, vil det gå ud over det nuværende rige planteliv, hvis de afgræsser engene. Hvis de slet ikke afgræsses, vil artsrigdommen hurtigt forsvinde.

Vandstanden i landkanalerne kan variere meget, da den er afhængig af tilstrømningen og vandstanden på kysten.

Billederne viser vandstanden i Svinninge-Audebokanalen ved Øvejen ca. 4 km fra Audebo den 13 januar 2007.

Billedet til venstre viser vandet har stået så højt, at det har skyllet ind over asfaltkanten, men det var begyndt at trække sig tilbage da jeg fotograferede det 10²⁵ .

Billedt til højre er taget samme dag 15⁴². Da var vandet allerede faldet ca. 20 cm, eller næsten 4 cm i timen med den mege store vandoverflade.

Selv om kanalerne er uden fald, da de er gravet i den gamle kystlinie, kan Svinninge-Audebokanalen blive tømt for overskudsvand ved Øvejen på under et døgn, når vandstanden falder på kysten. Inde ved Svinninge går det meget langsommere. Jeg kunne ikke se vandet var faldet der efter 5 timer, men vandet står også op til 70 cm højere ved Svinninge end i Audebo.

Sluseportene passer sig selv, når vandstanden i Kanalen er højere end på kysten åbner de automatisk. Omvendt lukker de også automatisk når vandstanden på kysten er højest.

Vedligehold

Vinteren 2006-07 viste at det er vigtigt at vedligeholde kanaldigerne om Lammefjorden. Digerne holdt til den meget høje vandstand i Svinninge-Audebokanalen, som ses ovenfor, men den viste også, at der var behov for at gå digerne efter, så de steder, hvor diget ikke levede op til kravene i vedtægterne, kan blive genoprettet, så vi undgår den katastrofe det ville være, hvis der går hul på diget langs den meget vandrige Svinninge-Audebokanalen.

Maskinfører Carlsen behøver ikke avanceret udstyr for at kontrollere højden på Diget. Vandstanden i kanalen er den samme som i Audebo, så et lægte, et vaterpas og en tommestok er nok til at vise, at volden er sunket sammen.

I 2009 er gravemaskinen udstyret med laser til at styre skovlen. Formanden siger det kan ses på kanalvolden, den er blevet helt lige efter laseren blev monteret.

Gravemaskinen er Lammefjordens Dige og Pumpelags egen. Den er købt fabriksny i efteråret 2006 og vejer 21 t, derfor har den 210 i typebetegnelsen. LC under 210 betyder den har lang undervogn, så den kan køre på de bløde steder på Lammefjorden.

Det genoprettede kanaldige ser meget goldt ud, men inden efteråret, er det grønt og frodigt igen, så det er klart til at holde vandet fra Svinninge-Audebokanalen ude fra Lammefjorden, så vi ikke skal pumpe det ud ved Audebo.

Billederne et taget 1. juni 2007 om formiddagen lidt vest for der, hvor Gislinge Å løber ud i Kanalen.

De enkelte landkanaler:

Svinninge-Audebokanalen er den vandrigeste. Den begynder hvor Odsherreds Jernbane krydser Svinninge Å, og ender ved Audebo, hvor vandet kan løbe ud i den resterende Lammefjord gennem et sluseanlæg fælles med vandet fra pumpestationen, de er kun adskilt af en betonmur. Svinninge Å er langt der vandrrigeste tilløb til Kanalen, efterfulgt af Gislinge Å.

Slusen ved Audebo består af 7 åbninger. De er 3,8 m brede og bunden ligger 1,25 m under daglig vande.

Billedet viser med lidt god vilje de 4 sluser, hvor vandet fra Svinninge-Audebokanalen selv løber udgennem Dæmningen. De 3 sidste, der ligger til højre for dem på billedet, giver afløb for det vand der pumpes ud.

Nordkanalen har afløb til Lammefjorden ved Gundestrup gennmen sluse med 2 åbninger i samme dimention som ved Audebo, men har også, sammen med Hørve-Dragskanalen, afløb til Nekselø Bugt gennem en sluse ved Enghaveskoven med 3 åbninger 2,5 m brede.

Kanalen mellem Svinninge-Audebokanalen og Hørve-Dragskanalen ved ”Andelskostalden” blev sløjfet i begyndelsen af 50erne.

Lammefjordens Dige- og Pumpelag

Ifølge Vandløbsloven, er det brugerne af et område som Lammefjorden, der skal bære omkostningerne ved driften, og de fordeles på de berørte lodsejere, efter deres økonomiske interesse.

Til at føre Vandløbslovens regler ud i virkeligheden, blev Lammefjordens Dige- og Pumpelag dannet i 1945 til afløsning af et tidligere lodsejerlag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har siddet i bestyrelsen i mange år.

Lammefjorden er Danmarks suverænt største landvindingslag. Vi er så store, at vi kan holde på dygtige folk, og få økonomi i at have meget af det isenkram, der kræves i dag, for at drive et så omfattende anlæg som Lammefjorden. Derfor kan omkostningerne holdes nede på omkring 200 kr. pr tdr. land, i alt ca. 2 millioner kroner, selv om vi er det landvindingslag, som ligger lavest, og derfor må løfte vandet højest.

Lammefjordens Dige og Pumpelag har i 2009 fået en officiel hjemmeside

Vedligeholdelse af Vandløb

Der er ca. 40 km gravede vandløb på Lammefjorden, som Dige- og Pumpelaget vedligeholder. Mindst en gang om året bliver vegetationen slået med en klippemaskine lig den vejvæsenet bruger på vejrabatterne. Bunden bliver også renset med vor gravemaskine udstyret med en 4,5 m mejekurv.

I den våde sommer 2007 er mange af grøfterne allerede slået og rensen første gang i juli. På billedet er maskinfører Carlsen i Fællesløbet nået til Svalegaarden, Gislinge Strandvej 5 fredag den 20 juli.

Her holder han på asfalteret kommunevej, hvor det kan genere trafikken, men hvis grøften ikke bliver renset op i tide, kan man frygte vejen forsvinder ned i grøften. Som man kan ser rabatten smal, og grøftekanten stejl. Ikke nogen god kombination.

Inden Carlsen nåede så langt, kørte han gennen uhøstede marker. Men det afgrødetab bonden lider i forbindelse med vandløbsvidligeholdelsen, er småpenge i forhold til det tab der ville komme, hvis markerne bliver oversvømmet pga. manglende afstrømning i dårligt vedligeholdte grøfter.

Til efteråret kommer gravemaskine igen forbi Svalegaarden, så den kører mange kilometer om året. Ca. 4 meter frem, en skovlfuld med mejekurven, så 4 m igen.

"Den rige ende"

Som sagt, er jorden i den inderste ende af fjorden, vest for Odsherreds Jernbane generelt utroligt frugtbar, men den er ikke noget godt fundament for huse og veje. Derfor ligger der ingen bygninger mellem Fårevejlerne, og rundkørslen på Adlers Allé har været en teknisk udfordring. Den flyder reelt på fjordbunden, og den vipper formodentlig lidt, når der kører en tung lastbil gennem den.

På Skovlyvej, som går gennem den bedste del af Lammefjorden kører lastbilerne altid ”op af bakke”, Fjordbunden synker så meget når den bliver belastet af en tung lastbil, at det ser ud som vejen løber foran bilen, og jorden påbegge sider af vejen gynger voldsomt.

"Den fattige ende"

Når jeg kalder området øst for jernbanen for den fattige ende, skyldes det, at området fulgte med som det tynde øl, da det var billigst at lægge dæmningen ved Audebo. Man havde allerede før tørlægningen et meget præcist billede af fjordbundens kvalitet som landbrugsjord, og anså med rette meget af jorden for ikke at være særlig god. I dag kan der dog høstes gode udbytter mange steder, og vi har en meget spændende natur

Vi har nok Sjællands største ubeboede område. Omkring 2000 tønder land, som indeholder en blanding af landbrugsjord, skov, krat og enge. Nogle af engene klassificeres i miljøundersøgelsen forud for påtænkt motorvejsbyggeri som Lokalitet af største betydning for det vilde dyre- og planteliv.

Selv om tørlægningen af området vest for Audebodæmningen først blev fuldført i 1943, var der i 1985 en utrolig artsrig vegetation med mange sjældne planter. Den er beskrevet i Dansk Botanisk Forenings Naturlokalitetsregister vedr. lok. 43/13 . Beskrivelsen er forfattet af Henry Nielsen og Henrik Tranberg, og har titlen: "Undersøgelse af Skallesøgård i Lammefjorden"

Forfatterne besøgte området den 23. og 24. august 1985, formodentlig i forbindelse med at ejeren af Skallesøgård ønskede området frivilligt fredet. Fredningen blev af uransagelige årsager IKKE gennemført, selv om ejeren ikke krævede erstatning, og det er muligvis årsag til at rapporten ikke er offentlig tilgængelig.

De danske myndigheder har heller ikke udpeget området som EU habitatsområde, selv om det nok høret til blandt Danmarks vigtigste naturområder. At et naturområde udpeges til EU habitatsområde betyder en særlig beskyttelse af området.

Lammefjordens indbyggere

Hovedparten af Lammefjorden ligger i Dragsholm Kommune (fra 1/1 2007 Odsherred kommune), resten er delt mellem Svinninge- og Holbæk Kommune (fra 1/1 Holbæk kommune).

Der er ingen, som præcist ved, hvor mange mennesker, der bor på Lammefjorden, men det drejer sig om over 1000.

I Svinninge- og Holbæk Kommune findes ingen bymæssig bebyggelser, kun gårde og huse, som i resten af Kongeriget. Ud over den spredte bebyggelse ligger der også et par bymæssig bebyggelser i Dragsholm Kommunes del af Lammefjorden, foruden flere sommerhusområder langs Nordkanalen.

Fårevejle Stationsby ligger på og omkring nogle tidligere øer "ude på fjorden". Fårevejle Kirkeby ligger på kanten af Lammefjorden "på land", altså uden for det udtørrede område. Den har dog bredt sig ud på fjorden, den bydel hedder Ny Fårevejle.

Dragsholm Kommunes rådhus ligger i udkanten af Fårevejle Stationsby, men Asnæs er kommunens største by. Kommunes hovedbibliotek har adressen Storegade 16, 4550 Asnæs. De vil garanteret være behjælpelig med flere oplysninger om Lammefjorden.

Hvis du/I vil søge oplysninger findes der flere titler på bibliotekernes hjemmeside, www.bibliotek.dk. Som en begyndelse vil jeg foreslå "Lammefjordens Historie", af Uffe Grosen og "Dagligliv bag Dæmningen" af Ingeborg Christmas Møller og Nina Kragelund samt videoen "Lammefjorden - fra vand til land". Alle tre titler kan bestilles fra hjemmesiden, men der findes mange flere titler blot ved at søge på Lammefjorden, og flere af bøgerne har kildeoplysninger, så mulighederne flere oplysninger er store.

Naturgenopretning

I dagens Danmark ville man naturligvis ikke acceptere, at et område som Lammefjorden blev udtørret, men med den natur, der er i den laveste del, er jeg overbevist om, at det vil være en katastrofal fejltagelse, at begynde på at fylde vand i Lammefjorden igen.

Vi beboere på Lammefjorden hører mange ønsker om at fylde vand i fjorden igen, men når vi beder om yderlige oplysninger, klapper myndigheder og miljøfolk i som østers.

Kulturminder fra før inddæmningen

Hjortetakøkser fundet 1961 på Øgaard

De ældste fund fra fortidig menneskelig brug af Lammefjorden er nok de hjortetakøkser jeg fandt i efteråret 1961. Den største og flotteste fandt jeg som stor knægt, da jeg pløjede et stykke dyndjord forud for såning af hvede her på Øgaard.

Hjortetakøkser er fra de første jægersamfund, som indvandrede efter Istiden. Der har efter sigende siddet et skaft gennem det runde hul, og nederste kant har været øksens æg, evt. forsynet med en flinteflække.

Billederne er indskannet fra billederne vi fik fra Nationalmuseet, hvor de originale økser findes i dag.

Vi havde fået en ny MF 35 diesel, som kunne trække den gamle 18 tommer engplov lidt dybere end en gamle Grå Ferguson. Pludselig så jeg en mærkelig sten i det pløjede. Øksen lå lodret med siden til, så jeg kunne se øjet. Jeg stoppede traktoren og samlede ”stenen” op. Jeg bankede jorden af den og efter at have set lidt blev den lagt i værktøjskassen, og jeg pløjede videre.

Til fyraften kom den med ind og vasket i køkkenvasken. Da så vi de flotte ornamenter, som kun anes på billederne.

Arbejdet gik videre, hveden blev sået, og dengang blev den harvet med en let harve efter såningen. Ikke langt fra hvor den store var fundet, så jeg pludselig en meget mindre under harven. Traktoren blev selvfølgelig omgående stoppet og lillebror samlet op. Selv om det er over 45 år siden står erindringen om fundene stadig klart i min hukommelse, og jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke havde fundet den først, havde jeg ikke set den lille.

Selv om fundene er blevet registreret af Nationalmuseet, gennem gdr. Jørgen Petersen, Thorsgaard, Gislinge, og økserne afleveret mod passende kompensation, 500 kr. og gipsafstøbninger, som stadig findes på Øgaard, er det først her over 45 år efter arkæologerne ønsker at undersøge arealet, pga. den kommende nye motortrafikvej, Rute 21, over Lammefjorden, som kommer til at gå lige hen over findestedet for den store økse.

Jeg har min helt private teori om øksernes anvendelse, især den store. På grund af ubalance i økserne og de runde huller til skaft, tror jeg ikke de har været arbejdsredskaber, men på den tid var der vel også brug for statussymboler.

Stenalderlosseplads på Øgaard

I forbindelse med forundersøgelserne forud fra den nye mortorvej rute 21 mellem Tuse Nord og Vig Nord, har Holbæk Museum gravet søgelinier på Øgaard i nærheden af hvor jeg fandt den store hjortetakøkse i 1961.

Det er Niels Wickman, Holbæk Museum, der med falkeøjne kontrollere, at gravemesteren kun skræller pløjelaget af, så områder med fortidig aktivitet afsløres.

Som det ses til højre i billedet, var gravearbejdet ikke spildt. Museet fandt en ca. 7.500 år gammel lodseplads, fra den yngre Kongemosekultur. En kulstof-14 prøve kan måske stedfæste fundet mere præcist.

Dette billede viser arkeolog Flemming Hansen i en for arkeologer meget almindelig stilling, på knæ og med en graveske i hånden. På dette tidspunkt har de ikke fundet det mest spændende endnu, men billederne af ”Trykstokken” og kronhjortegeviret må vente til konservatorerne har stabiliseret hjortetakkerne, så de ikke tager skade af at forlade det trygge miljø, umiddelabart under pløjelaget på Øgaards mark.

Den rigtige losseplads, som blev taget i brug 1 sep 1990 ligger bag hækken på billedet oven over, og om nogle år kommer den helt hen til den nye vej.

Køkkenmødding på Gislinge Lammefjord

I 1932 henvendte den daværende ejer af gården med den nuværende adresse Gislinge Fjordvej 10 sig til Gislinges arkeologiformidler nr. 1 gdr. Jørgen Pedersen, Thorsgaard, at han havde fundet mange oldsager lidt nord for gården.

Nationalmuseet blev kontaktet, og snart efter var G. Rosenberg fra Nationalmuseet i gang med skovl og ske. Senere var E. Westerby i aktivitet. Resultatet var at i juni 1940 skete den første egentilig udgravning under Dr. Th. Mathiasens ledelse. I juli 1944 fortsatte man udgravningerne under Povl Simonsens ledelse.

Ovennævnte oplysninger er fundet i en artikal af Povl Simonsen i bogen ”Fra Holbæk Amt 1946”, udgivet af ”Historisk Samfund for Holbæk amt”. Køkkenmøddingen er endnu ikke ”på nettet”, men det kommer for den nok, for den er den ældste fra den tid hvor vandstanden var ca. 2,5 m lavere end i dag, og blev udgravet før arkæologerne lærte marinarkæologi, og derfor er den lidt speciel. Ifølge Somonsen var den fra overgangen mellem Mullerupkulturen og Ertebøllekulturen, men Mullerupkulturen har vist fået nyt navn her 60 år efter.

Tidlig middelalderbåd fundet 1993 på Gislinge Lammefjord

Under udgravning til en kunstig sø på ejendommen Gislinge Fjordvej 2 stødte man på en slidt klinkbygget båd, som blev bygget 1130-50.

Spredte fund

Tidligere tiders fiskere gik ind for genbrug. Derfor er der fundet mange brugte møllesten, som har været brugt af fortidige fiskere som ballast på fiskegarn og lignende.

Der er selvfølgelig fundet mange flere køkkenmøddinger på og omkring Lammefjorden en den på Gislinge Fjordvej 10. Oplysninger om dem kan de lokale museer finde frem.

Vikingeskibsgrav ved Hagested?

Kort før jul 2006 fik jeg en mail fra clin.psych. Niels Peter Rygaard, Aarhus, som mener der muligvis kan gemme sig en fælle til Ladbyskibet under denne bakke.

Asfalten i forgrunden på billedet er Rute 21, i svinget lidt nord for Gurededvej, hvis man følger vejen nod højre kommer Audebo Havecenter i næster sving. Bag bakken ligger engene ned mod Lammefjorden, og til venstre slutter Hagestedgaards dyrkede marker vest for Nykøbingevej, som rute 21 her i området.

Jeg er enig med Niels Peter Rygaard i at bakken ikke virker naturlig i forhold til de andre bakker i området, og som det fremgår af billedet er der en hulning midt på bakken, og den er orienteret øst- vest. Om den så virkelig rummer en vikingeskibsgrav kan kun en efterforsning vise. Men det kunde da være spændende, og en fjer i hatten til Holbæk Museum. De er adviceret.